1972, 12. jan. - KF, side 6; Jyderup Realskoles 10 klasse deltager i politisk panel i Mørkøv arrangeret af vælgerforeningen i Tornved kommune
Artiklen er meget dårlig (tryk og microfilm, derfor kan der være fejl i navne)
Jyderup Realskoles 10. klasse 1972Hvad vil I egentlig i folketinget? var det spørgsmål de fem politiske vælgerforeninger i Tornved kommune havde stillet til tre nyvalgte folketingsmedlemmer og to folketingskandidater til besvarelse på et møde, der i aftes holdtes i Mørkøv hallens restauration.
Mødet havde samlet 80 deltagere da formanden for Socialdemokratiets fællesudvalg i Tornved Bent Jensen, Mørkøv, bød velkommen og meddelte, at der på grund af sygdom var afbud fra Henning Christoffersen, Venstre og fra Hjalmer Hilfeldt, SF - men det var i sidste time lykkedes at få Venstres folketingskandidat i Holbæk-kredsen, Viggo Nielsen, og Svend Milters fra SF. De øvrige deltagere var Per Bendix, konservative, Per Gudme, radikale, og Preben Steen Nielsen, socialdemokratiet
Mindeord
Mødets leder var formanden for Den konservative Vælgerforening, Steen Ramsby, "Vilhelmsdal", der indledningsvis udtalte mindeord over to markante skikkelser i dansk politik, fru Bodil Kocha og Aksel Larsen, der indenfor en uge var afgået ved døden.
Derefter fik de fem talere, der dannede panelet, hver ordet for 5 minutter til kort at besvare det stillede spørgsmål. Viggo Nielsen (V) var første taler, og han sagde bl.a.
- For de fleste som giver sig i kast med politiske opgaver, er der vel nok en vis politisk indstilling og måske også for manges vedkommende med en vis indoktrinering finder man vel sin bås af, den liberale indstilling og den socialistiske. Hvis jeg skulle være med til at løse store samfundspolitiske opgaver i folketinget ville jeg selvsagt have prøvet at løse disse opgaver ud fra et liberalt synspunkt. Det vil sige at skabe en samfundsorden der tilgodeser den enkeltes frihed. Dansk politik har gennem de senere år udviklet sig i en sådan retning, at man lægger flere og flere snærede hånd på den enkelte, behøver blot at nævne sådanne reformer som kildeskatten og forskellige andre. Derudover mener jeg også, at man gennem flere år har prøvet på at fremme en politik, som kan delegeres ud sådan, at vælgerne kan blive engageret i samfundsforhold, så man er med til at løse tingene, så man ad denne vej danner grundlaget for fremgangen i samfundet. En af de aktuelle opgaver er optagelsen i EF. Et grundlæggende spørgsmål, som er af allerstørste betydning for os alle og taleren gik stærkt ind for Danmarks medlemsskab, ligesom han gik stærkt ind for udbygningen af undervisningssektoren og i det hele taget for uddannelse.
På tværs af partipolitikken
Per Bendix (K) var næst til at tale og han mente ikke ideologierne skiller ret meget i de forskellige opfattelser i Danmark. Det er først og fremmest de forskellige typer og personligheder man kommer til at stå overfor. Jeg vil gerne være med til at løse problemer. Det var ham egentlig temmelig ligegyldig, om det var med nogen fra Socialdemokratiet, eller fra Det radikale Venstre, eller hvem det måtte være, når der kan løses, problemer på tværs af partipolitiske linjer. Det er det mest spændende og det mest frugtbare inde i folketinget. En af de ting Per Bendix ville være med til at gå imod, er den nye boligministeriet forsøg på at undergrave - hvis det er sådan - den meget stærke tendens der er i Danmark til, at folk søger at bo i eget hus. Boligpolitikken spiller en væsentlig rolle og taleren mente at det var noget overordentligt vigtigt for hver enkelt. Et andet væsentligt spørgsmål er de økonomiske problemer, og taleren mente, at vi måtte bremse noget op overfor den materielle fremgang. Men det var ikke kun indenrigspolitiske spørgsmål Per Bendix ville arbejde for en udbygget u-landspolitik.
Ansvar overfor vælgerne
Per Gudme (R) mente, at han i første opgave måtte arbejde for gennemførelse af det program, man havde forelagt vælgerne, så vidt det var muligt, hvilket han fandt som en pligt overfor vælgerne, men mente i øvrigt, at den enkelte måtte søge at specialisere sig. Men han fandt også, at det var væsentligt at den enkelte folketingsmand også var lokalrepræsentant på tinge før sin egn. Vi fra Ålborg kan godt mærke, at der er langt til København, sagde Gudme, og derfor må man søge at skabe kontakt på tinge. Taleren gik stærkt imod, at 67% af folketingets medlemmer er ansat indenfor stat eller kommune eller hermed beslægtede virksomheder. Det svarer ikke til situationen i befolkningen, derfor har vi der kommer fra de private virksomheder en forpligtelse til at prøve at være med til at varetage de synspunkter, der nu engang er særegne for os der nu engang ikke er statsansatte, men derimod prøver at drive en profession der ikke er offentlig, sluttede Per Gudme.
Fundamentale forskelle
Preben Steen Nielsen, (S), ville være med til at skabe magt og indflydelse for det program han nu engang var valgt på. Men han fandt, at et væsentligt spørgsmål var at være med til at forandre til at forbedre. ideologierne er ikke ret anvendelige i dag. Forskellen mellem partierne i dag er ikke så store som tidligere, men der er dog uligheder. Man må tilstræbe øget lighed i samfundet, så der sker en ligestilling på de vilkår man byder lejere og ejere, og var her inden på boligpolitikken som han fandt var af allerstørste betydning. Preben Steen Nielsen var i øvrigt gået til valg på økonomisk demokrati. Danmarks optagelse i EF, og større offentlighed i forvaltningen og det var spørgsmål han ville arbejde for.
Svend Milters (SF), var sidste indleder, og han fandt, at det var noget forfærdeligt lort der blev lavet inde i folketinget, men det er ikke nok kun at kritisere, man må også søge at finde frem til hvad man selv ville have gjort hvis man havde sæde i tinget. Der er to overordnede synspunkter der gør sig gældende. Det ene er, at vi må have decentraliseret en række beslutningsområder. Vi skal væk fra at man sidder i folketinget og bestemmer en række detaljer vi skal ikke sidde og rette kommaer i folketinget. Det må være folketingets opgave, at udstikke nogle mere generelle retningslinjer for udviklingen fremover, ikke som nu overlade det til embedsmændene, men til borgerne ude i landet. men dette forudsætter også at folketinget kommer ind på at lave noget, der hedder økonomisk demokrati. Det andet overordnede synspunkt var for taleren, at vi kommer vær fra den opfattelse, at det private erhvervsliv er en hellig ko. Derfor må den centrale politiske magts indflydelse styrkes overfor det såkaldt private erhvervsliv. Svend Milters vendte sig slutteligt, som den eneste af talerne stærkt imod Danmarks optagelse i EF, der klart byggede på liberalistiske ideer som han mente havde overlevet sig selv.
Mange spørgsmål
Efter disse korte indledninger, var ordet frit, og der kunne skydes på panelet, og spørgelysten var stor og selv om der var tale om unge politikere, klarede de opgaven med bravour. Mødeformen faldt i god jord hos tilhørerne, den var både kvik og underholdende.
Der blev stillet spørgsmål om Danmarks optagelse i EF flere gange og her kunne de fire af indlederne tilslutte sig optagelsen, mens Svend Milters var ene om at gå imod. Andre sprøgsmål drejede sig om boligpolitik, svangerskabslov, pornolov, adgangsbegrænsning til de højere læreranstalter, offentlighed i forvaltningen m.m. I debatten deltog Erik Petersen, fru Elisabeth Hastrup "Birkenæs", Bent Jensen, Jyderup, fru Årsleff Jørgensen, Skellingsted, Olaf Boysen Jensen, Skamstrup, Carl Anton Jeppesen, Jyderup, Meinert Rasmussen, Knabstrup, A. Kallenbach, Jyderup, Dan Ulvig, Jyderup og Johannes Jensen, Lindholdt.
Efter den langvarige debat takkede dirigenten for god ro og orden og Bert Jensen takkede panelet og forsamlingen.
På panelets vegne sluttede Per Gudme af og takkede for den gode mødeform. Vi skal ikke have amerikanske forhold men vore vælgermøder skal ændres, til sådanne panelmøder som dette, med spørgsmål og ikke de lange redegørelser, sluttede Gudme1


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 12. jan. 1972, side 6; Jyderup Realskoles 10 klasse deltager i politisk panel i Mørkøv
Noter:
a) Fru Bodil Kock var søster til Fru Agnes Thastum Sørensen lærerinde på Jyderup Realskole fra 1946 til 1971

Sidst opdateret 17. februar 2015
©Jyderup Realskole